Gården Nr. Tolstrup har været ejet af familien Stougård i generationer tilbage. Det hele startede med et lille hus på 60 kvadratmeter, der lige så stille er vokset sig større i takt med at der er kommet flere børn og flere hest til stedet.
Den islandske hest gjorde deres indtog på Nr. Tolstrup allerede i 1972, hvor Dorte var med hendes far, Leo Stougård, på et marked i Holstebro, hvor der blev handlet med grise og køer. Men netop den dag stod der også en lille rødbroget islænderhoppe ved navn Snegla. Hoppen var impoteret fra Island og Leo havde for nylig læst en artikel i Jyllandsposten om disse seje islændere, fandt dem interessant og med tre døtre blev Dorte og Leo hurtigt enige om, at den måtte med til Nr. Tolstrup.